MTB tur med indlagt motorvejskørsel
Søndagens tur var med afgang fra klubben kl 09:00, hvor vi var nået i retning af 9 på cyklerne.
Turen gik, som ofte før, mod øst gennem skoven til Hjøllund rundkørslen hvor vi så tog en lille runde i skoven og kørte mod Sepstrup og spiste den medbragte mad i form af bananer eller energi kager.
Herfra gik det nordover op mod Hørbylunde, hvor vi ville prøve at finde den nye cykelsti som går fra Silkeborg til Bording. Cykelsti er nok et forkert navn, da det var motorvejen vi var på jagt efter.
Undervejs havde vi turens eneste punktering, den stod Per Bay for, han har ellers omtalt sine michelin dæk som noget i retning af verdens bedste dæk og med en slangeløs montering, som han har, er det vist verdens bedste 🙂
Men han måtte bide i det sure æble, under passage af et mudderhul sagde det KNALD og luften gik af baghjulet, så måtte han lægge en slange i og komme videre.
Ved asfaltværket i Skærskovshede sneg vi os op på motorvejen, som ikke er åbnet endnu, og brugte den som cykelsti til Bording. Vi var forøvrigt ikke de eneste som havde fået samme gode ide, vi mødte en familie som havde henlagt søndagsturen til samme vej.
Midt på det flotte bro gjorde vi et foto stop da vi sikkert ikke kommer der så mange gange fremover.
Så gik det ellers mod Bording, jeg lagde mig i front og trak sammen med Per og Tommy gruppen gennem vinden til vi nåede til Bording. Knud mente vi skulle have frikørsel videre herfra ad den åbne motorvej til afkørsel Ikast Øst, men vi blev enige om at det sikkert var bedst at tage cykelstien.
Vi nåede hjem fra en tur som både bød på meget bløde skovveje og på frisklagt asfalt efter lige knapt 55 km.
[nggallery id=47]
[gcmap act=”139966871″]