Bakkeskoven 16

Alt godt fra Bakkeskoven Ikast

Bakkeskoven 16
BiavlCykling

Mens vi venter på foråret

Ja, det er jo officielt forår men som de fleste sikkert har opdaget holder temperaturen sig i den lave ende af skalaen.

Vores trugstade er klart til at modtage bierne og vi venter bare på, at få klarmelding fra vores “bi-pusher” så vi kan kommer ud efter den bifamilie vi bestilte i februar. Vi har været gennem 3 aftner på begynderkurset i biavl, sammen med ca 20 andre har vi hørt meget om bistader, grej til biavl og fået nogle tips og tricks.
Det væsentlige,nemlig bierne, har vi kun lige set i korte glimt da det endnu er for koldt til at få fingrene i bierne.
Tiden har vi som nævnt brugt på at få gjort trugstadet klart, til trods for at det ikke er den mest drift optimale stadetype så valgte vi det da det skal stå i haven herhjemme.
Efter sigende skulle de mere moderne opstablings stader være lettere og mere effektive at arbejde med, men Morten Korch har ikke levet forgæves, og da vi skal kigge på det hver dag blev det stadetypen til haven.
Når og hvis vi skal have gang i flere stader, som ikke skal stå hjemme, bliver det sikkert de billigere og lettere flamingo stader – men det tager vi til den tid. Begynder kurset i biavl varetages af en flok entuastiske biavlere fra Herning Biavlerforening, som meget gerne vil lære os novicer en masse om biavl, snakker og spørgelysten er stor og der bliver øst af deres viden og erfaringer.

Dog kunne undervisningen måske gøres lidt mere struktureret og forberedelserne kunne nok være bedre, så man undgår at få nogenlunde samme informationer flere gange og at man måske skal lave sine slides til fremvisning selv samt gøre indholdet af tekst knapt så omfattende i en præsentation på et lærred.

Men frivillige hænger sikkert heller ikke på træerne i bi branchen så de skal have ros og anerkendelse for at de gider hjælpe os!

Ellers er tiden gået med lidt gravearbejde i haven og så selvfølgelig på cyklen 🙂
Vi har fået handlet, eller næsten handlet, en brugt Trek racer til Christoffer og han går til stålet med stor fornøjelse. Foreløbigt har vi fået cyklet godt 90 km sammen og han er begyndt på Ikast Atletik og Motions begynderhold, hvor vi havde 17 nye cykelmotionister på deres første prøvetur den 2. april.

Vi var 4 som har cyklet i flere sæsonen der tog med på deres første fælles tur og de kørte pænt og fornuftigt, det kunne vi andre til tider lære lidt af, og efterhånden fik vi alle til at køre i tætte grupperinger.
En godt blandet flok som havde det til fælles at de vældigt gerne vi lære at cykle i et felt og komme ud på landevejene sammen med andre.

Ud over turene med Christoffer og begynderholdet er det blevet til nogle søndagsture og en premiere tur med klubbens racerhold den 28. marts.
Blæsten har været lidt barsk de sidste par ture, premiere turen inklusiv, men som de seje siger “det er penge i banken”

Der er vist lige plads til et par cykelruter, både de lidt længere og en af de korte.

[gcmap act=”161564902″] [gcmap act=”162514932″]
[gcmap act=”163880358″] [gcmap act=”164219667″]

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *