Bakkeskoven 16

Alt godt fra Bakkeskoven Ikast

Bakkeskoven 16
Biavl

Myresyre behandling og tid for indvintring

I de to stader vi har stående i skolebigården har jeg behandlet med Nassenheider fordamper. I staderne hjemme ville jeg have brugt Krämerplader, men forhandleren var løbet tør, så det blev gjort med noget nyt smart i form af en Apidea fordamper.

Jeg havde  regnet mig frem til at jeg skulle blande min 1L 80% myresyre med 4 dl vand for at ramme en 60% opløsning, jeg måtte bruge Flemming Leths remse “vand i syre – det ka’ bliv’ dyre, men syre i vand det kan gå an”  for at huske hvad jeg skulle hælde i hvad.

Så efter at have kigget lidt på plastic dimsen, fik jeg hældt 120 ml syreopløsning i hver fordamper og lagt dem på et par lister over rammerne.
Jeg tænkte lidt over de Apidea fordampere, de kan jo ikke som Krämer plade fordampe på oversiden, da bunden udgør en plastic bakke – men det er vel gennemprøvet et eller andet sted i verden.

Efter en uge med fordampere fik de små sjovere en omgang af min hjemmelavede foder suppe, i første omgang 5L hver, omregnet med en vægtfylde på 1,3 kg/L må det jo svare til 6,5 kg foder.

 

Diagrammet viser hvordan densiteten af en sukkeropløsning afhænger af sukker-vægtprocenten.
F.eks. vil en densitet på 1,100 g/mL svare til en vægtprocent på ca. 24%
– hvilket altså betyder at 100 gram af sukkeropløsningen indeholder ca. 24 gram sukker.
Grafen gælder for en helt ren sukkeropløsning uden andre tilsætningsstoffer ved en temperatur på 20ºC.
Kilde: http://www.sugartech.co.za/density/density.php

Til opstablingsstadet valgte jeg at købe en fodertaske, let og hurtigt at smide i, fylde med sukkervand og lægge et par håndfulde leca nødder i.
Jeg fandt ud af at det kan være en god ide at skylle leca nødderne inden man smider dem i sukkervandet, de er fulde af cement støv – jeg havde forudset det og skyllet dem inden de blev lagt i 🙂

I trugstadet blev løsningen en 5 L levnedsmiddel godkendt plastic spand stillet bag rammerne.

 

[nggallery id=70]

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *