Bag- og indermur er på vej op
Jeg var forbi byggepladsen i går aftes, 26 januar, hvor jeg kunne se at der var leveret Ytong porebeton, pænt læsset af på soklen.
Jeg havde en forventning om at de ville begynde at montere porebeton på mandag, der skal vel lige skur- og toiletvogne på pladsen.
Men igen blev vi glædeligt overrasket, de har været igang idag og de har da ikke siddet stille ret længe af gangen.
Begge gavle var muret i noget der ligner fuld højde og på nær skillevæggen mellem stue og kontor, var nederste blok på alle indervægge monteret.
Jeg ser lidt frem til at komme forbi imorgen eftermiddag og få tømt timelapse kameraet, mon ikke jeg skal forbi i morgen tidlig med en pose morgenbrød!
Lidt billeder blev det til, de er lidt mørke – men giver da et indtryk.