Bakkeskoven 16

Alt godt fra Bakkeskoven Ikast

Bakkeskoven 16
det vi gør selvHaveanlæg

Pizzaovn og upcycling

Nu hvor huset er så færdigt som det skal være og har været det længe, må vi have gang i flere projekter.

Der er derfor sat gang i at lave en pizzaovn, som får en plads i det kommende grill overdække, som sikkert kommer op i løbet af den næste måneds tid eller noget.
Overdækningen skal laves at noget træ fra et par industripaller jeg fik i efteråret, upcycling er jo det nye sort 🙂

Pizzaovnen er støbt og venter bare på at blive tør nok og at jeg får bygget et overdække og et bord den kan stilles på.

En ø95 cm pilatesbold og opbygningen til indgangen på ovnen.
Støbningen igang med en blanding af 5 dele Perlite, 1 del hvid cement og noget i retning af 2 dele vand.

Den færdige ovn kommer til at se nogenlunde ud, dog skal plasticrøret skiftes ud med et stykke stålrør.

Jeg er lidt spændt på hvor godt Perliteblandingen isolerer, jeg har set en del på youtuben som ikke har gjort andet end at støbe den som vores.
Hvor varm den bliver på ydersiden, er det afgørende for om den skal have et lag isolering og et lag puds, ler eller andet dækmateriale.

Mere om det senere på foråret!

44 thoughts on “Pizzaovn og upcycling

  • Endte det med at I isolerede yderligere ? hvor varm bliver den udenpå?
    VH
    Peter

    Besvar
    • bakkeskoven16.admin

      Hej Peter

      Jeg har ikke isoleret den yderligere, jeg føler ikke det er nødvendigt da Perlite isolere fremragende i sig selv.

      Når den har været igang i ca 3 timer og temperaturen indvendigt i kuplen er +450 – 500 grader, har jeg max målt ca 85 grader uden på kuplen.

      Mvh
      Jens Peter

      Besvar
  • Jesper Vels

    Hej

    Hvordan gik det med overfladen? Kom der mere isolering på, eller fik den bare puds ovenpå perlite’en?

    /Jesper

    Besvar
    • bakkeskoven16.admin

      Hej Jesper
      Jeg har ikke lagt mere på endnu, dog har jeg smurt lidt cement på de steder hvor den er revnet – hvilket jeg ikke tror kan undgås.

      Jeg overvejer at pudse den op med cement/mørtel – men er ikke komme så langt i overvejelserne endnu.

      Mvh
      Jens Peter

      Besvar
  • Kim Jørgensen

    Hej Jesper,
    spændende projekt, hvor har du købt Perlit og hvor meget har du brugt ?
    mvh
    Kim

    Besvar
    • bakkeskoven16.admin

      Hej Kim

      Jeg har købt Perliten hos Gorilla Grow som sælger det i 100 L sække, det blev lidt for dyrt med de små poser man kan købe i havecentre.
      Jeg har brugt små 200 L til min ovn, som er Ø95 invendigt og jeg har en tykkelse på ca 8 cm.

      Mvh
      Jens Peter

      Besvar
      • Anja Laugesen

        Hvordan har du lavet bunden af pizzaovnen. Tænker de ildfaste sten skal ligge på noget ikke brandfarligt

        Besvar
        • Jens Peter Sørensen

          Hej Anja – tak fordi du kigger med.

          Jeg har lavet en bund af 100 mm gasbeton, som er varmefaste nok til mig.
          Oven på det har jeg ca 20 mm sand som bare ligger løst, det har jeg brugt til at jævne / afrette bunden.

          Klinkerne har jeg lagt direkte oven på sandet, de ligger løst som fliser gør.

          Hvis du mangler har jeg lige sat en bunke klinker til salg på Marketplace 🙂
          https://www.facebook.com/marketplace/item/1686756678409422/

          Spørg løs hvis du kan bruge flere staldtips 🙂

          Mvh
          Jens Peter.

          Besvar
  • Steffen

    Hej Jens Peter

    Jeg kunne godt tænke mig at høre hvordan du flytter ovnen når den er hærdet?
    Er perlitten så let at den bare kan løftes?

    Mvh Steffen

    Besvar
    • Jens Peter Sørensen

      Hej Steffen.
      Perlite vejer nærmest ingenting, jeg tror de små 200L vi brugte vejer max 10 kg eller noget.
      Vægten af ovnen kommer fra cementen, jeg brugte vel omkring 30 kg til vores ovn.

      Vi var 4 mand som løftede den ved at sætte et par reglar under, mest for at fordele vægten på ovnens kanter, vi havde ingen bøvl med at få den løftet fra værkstedet og ud på bordet under havltaget.

      Besvar
      • Lars koch

        Hej Peter
        Var det hvid cement du startede med det der hedder LIP hvid cement.
        Mvh Lars

        Besvar
        • Jens Peter Sørensen

          Hej Lars

          Jeg har brugt hvid Portland Cement, den fra Aalborg Portland som kan købes på mange trælaster rundt i landet.

          Mvh
          Jens Peter

          Besvar
    • Thomas Blitz

      Hej Jens Peter

      Når du skriver du blander cement og perlite i forholdet 1:5 er det så på vægt eller rumfang?

      Mvh
      Thomas

      Besvar
      • Jens Peter Sørensen

        Hej Thomas

        Jeg blandende det på rumfang ved hjælp af et gammelt litermål.

        Besvar
  • Hanne Poulsen

    Hej Jens Peter

    Tak for inspiration og billeder. Sådan en vil jeg også meget gerne have – jeg håber, du kan hjælpe med lidt spørgsmål:
    -hvordan har du lavet bordet, den står på, og hvilke sten er der i ovnbunden?
    -står den løst oven på bordet?
    -hvad brugte du til at pudse overfladen med?

    venlig hilsen
    Hanne

    Besvar
    • Jens Peter Sørensen

      Hej Hanne

      Selv tak 🙂

      Bordet er lavet at noget kraftigt tømmer fra et par store industripaller hvor jeg har lagt 6 stykker kraftigt vinkeljern på tværs.
      Jernet bærer selve bunden, som er lavet af 100mm poreboeton (gasbeton) som er limet sammen med fliselim.
      Ovenpå letbetonen har jeg ca 2 cm sand som afretningslag og derpå nogle varmefaste 25mm klinker, i stil med de stem man ser i brændeovne.
      Ovnen er blot pudset med et lag tynd hvidt cement.

      Det er bare om at komme igang – så din ovn kan blive klar til sommer 🙂

      Venlig hilsen
      Jens Peter

      Besvar
      • Hanne Poulsen

        Tusind tak for hurtigt og godt svar! Ja – det ville da være så hyggeligt at have til sommer 🙂

        Besvar
  • Hej Kim. Ser flot ud.
    Hvad er dine mål på opbygningen til indgangen ?
    Mvh Rasmus

    Besvar
    • Jens Peter Sørensen

      Hej Rasmus

      Jeg læste mig frem til at højden på indgangen skal være 63% af ovnrummets højde.
      Det er så vidt jeg huske noget man er nået frem til gennem mange hundrede års erfaringer, så jeg valgte at bruge de gamle erfaringer frem for at dumme mig med egne erfaringer 🙂

      Bredden kunne jeg ikke finde noget på – så jeg valgte at lave den så den kan tage en god størrelse pizza.

      Mvh
      Jens Peter

      Besvar
      • Hej Jens Peter.
        Tak for hurtigt svar. Jeg er kommet igang 🙂

        Hvor lang tid har den tørret inden brug og tændte du langsomt op?

        Mvh
        Rasmus

        Besvar
  • Kenneth Nielsen

    Hej Jens Peter

    Flot arbejdet du har lavet og en fin gennemgang af projektet.
    Går selv og tumler lidt med bygning af pizzaovn. Er også noget frem til at bruge perlit som indvendigt beklædning/puds på en skal af lecablokke. jeg er bare lidt usikker på det med at putte cement i da det ikke tåler varme ret godt. kan se nogen på YouTube laver det helt uden cement. Overvejer selv at at bruge kalkmørtel til binde middel da det er mere varme resistent. Er det noget du har gjordt dig tanker om da du lavede din ovn
    Hilsen Kenneth

    ps til jer fra Fyn så kan perlit fås ved Hedegård miljø i Nyborg i 100l sække)

    Besvar
    • Jens Peter Sørensen

      Hej Kenneth

      Så vidt jeg husker havde jeg kun set folk bygge med cement i Perlite, men jeg kan godt følge dine tanker, jeg brugte almindeligt hvid Portland cement
      Ovnen har fået lidt revner i kuplen, men jeg har ikke haft afskalning på den, hverken indvendigt eller udvendigt.

      Men spændende med kalkmørtel, det vil jeg gerne høre mere om hvis du bygger med det – det kan jo være jeg skal have bygget en ny på et tidspunkt.

      Mvh
      Jens Peter

      Besvar
  • Klaus Weber

    Hej Jens Peter

    Vil også igang med en ovn og så fald jeg liger over din side. Kunne jeg lokke dig til at maile mig nogle billeder af den færdige ovn ? Tænker på hvordan du har lavet bunden med ildfaste sten og det færdige resultat ?

    Venlig hilsen Klaus Weber

    Besvar
    • Jens Peter Sørensen

      Hej Klaus

      Der er lidt billeder her og de kommer på din mail inden længe også:-)

      Besvar
  • Hej Jens Peter,
    Min søn og en kammerat skal til at bygge en pizzaovn, som en del af et skoleprojekt. Der bliver vist lavet meget projektarbejde i denne Coronatid 🙂
    Jeg har tilbudt at hjælpe dem. Med din beskrivelse og spørgsmål/svar ovenfor føler vi os godt rustet til at bygge selve ovnen; tak for det.
    Jeg er dog usikker på bunden. Varmen fra bålet/træet skal vel fordeles til bunden, således at pizzaen både bages nedefra og med strålevarme. Derfor er det min tanke, at varmen fra afbrændingen af træet skal ledes ned til en bund, som er så lille som mulig og ikke leder varme udenfor ovnens omkreds, så der ikke kommer en nedkøling udefra. Har du gjort dig erfaringer ift. bunden og kan give mig lidt råd ift. dine erfaringer?
    Dbh. Michael

    Besvar
    • Jens Peter Sørensen

      Hej Michael og selv tak 🙂

      Bunden er bygget op af flere lag, nederst har jeg et lag af 100mm letbeton plader, derefter ca 2 cm sand for at kunne rettet af til det øverste lag, som er nogle 30mm ildfaste klinker.
      Jeg tænder gerne op mindst 3 timer inden vi skal igang, så er bunden godt varmet op og ca 350-400 grader varm, de første pizzaer skal ikke have lang tid.

      Det jeg oplever er at det kan være en udfordring at holde bunden gennemvarm hvis man skal lave mange pizzaer, mere end 5-6 stk.
      Hvis jeg kan føle / måle at bunden er ved at blive afkølet, flytter jeg bålet fra siden ind på midten i et gals rødvins tid og så er den klar igen 🙂

      Besvar
  • Torben Häggqvist

    Hej Jens Peter

    Er selv gået igang med min egen ovn.
    Men hvorlænge gik der før du fjernede bolden, så den kunne hærde indefra?

    Besvar
    • Jens Peter Sørensen

      Hej Torben
      Jeg havde ovnen stående under plastic i en uge, inden jeg tog bolden ud.
      Derefter stod den en måneds tid, før jeg gav mig til at tænde små bål i den.

      Besvar
  • Jonna Baagøe

    Hej
    Kan man ikke lave ovnen udenfor. Og hvor lang tid skal den tørre. Hjælper hønsenet mod at den revner
    Vh Jonna

    Besvar
    • Jens Peter Sørensen

      Hej Jonna

      Du kan sagtens bygge ovnen udendørs.
      Jeg ville vælge et tidspunkt på året, hvor det er frostfrit og ikke over 25 graders varme.
      Jeg byggede min inde, da jeg ikke kunne vente til det blev forår 🙂

      Da jeg havde støbt ovnen lod jeg den stå pakket ind i plastic i en uges tid, så cementen ikke tørrer for hurtigt.
      Efterfølgende stod den i en måned for at blive helt gennem tørret, inden jeg så småt begyndte at tænde små bål inde i ovnen.

      Jeg læste og søgte en del efter det med at lægge armering, hønsetråd eller andet, i Perlite-cementen med kunne ikke finde noget jeg turde tro på.
      Min bekymring er at armeringen udvider sig mere end Perliten gør og at ovnen dermed revner mere.

      Det jeg overvejer er at pakke ovnen ind i et tyndt lag isolering, lægge hønsenet udenpå isoleringen og derefter pudse ovnen op udenpå det.
      Så regner jeg med at revnerne bliver inde i ovnen og at ydersiden vil blive hel.

      Besvar
  • thomas sennels

    Hej

    Jeg kiggede også dybt i perlite sækken, og har støbt mig en pizza ovn.
    så tak for alle de gode erfaringer, de var guld værd.

    Jeg benytter en luge til hæve temperaturen.
    Men der bliver ved med at gå ild i den 🙂
    Hvordan får du din træluge til at holde til varmen ?

    Besvar
    • Jens Peter Sørensen

      Hej Thomas

      Fedt du kunne bruge mine erfaringer og at du har fået lavet en ovn.

      Jeg bruger ikke lågen, da den sikkert ville brænde af som din 🙂
      Jeg har tænkt på at lave en låge i perlitebeton, forstærket med lidt armeringsjern – men foreløbigt er det blevet ved tanken…

      Besvar
  • Jonathan

    Sikke en fin ovn! Jeg her netop selv støbt en magen til og overvejer at give den et isolerende lag og hønsenet udenpå. Jeg kan se, at nogen har brugt almindelig rockwool (hvilket ville være lettest og billigst frem for keramisk isolering).
    Hvor varm bliver din ovn på ydersiden? Mere end 200grader?

    Besvar
    • Jens Peter Sørensen

      Hej Jonathan

      Tak for det 🙂

      Jeg har selv overvejet at isolere den udvendigt, har kigget på keramisk og mere almindelig isolering.
      Den keramiske isolering synes jeg er alt for dyr, så jeg hælder mest til Rockwool.

      Temperaturen jeg har målt, har aldrig været over 180 – 200 grader, varmest hvor jeg måske har fået lagt et lidt for tyndt lag Peralit.
      Så skulle jeg isolere den, bliver det med Rockwool.

      Jeg mener at have læst at Rockwool fibrene kan tåle op til 1000°, men at “limen” kun kan tåle 250°.
      Rockwool skriver dog at fibrenes sammenfletning vil holde det sammen alligevel, er det dækket med et lag puds tror jeg det vil blive på plads.

      Husk i øvrigt at starte ovnen forsigtigt op, men det har du sikkert læst op på 🙂

      Mvh
      Jens Peter

      Besvar
  • Pernille Laursen

    Hej Jens Peter, Tak for alt den gode info. Jeg skal selv i gang men har et par spørgsmål. Kan man støbe ovnen af flere gange eller skal den støbes på en gang, hvad vil du anbefale?
    Venlig hilsen
    Pernille

    Besvar
    • Jens Peter Sørensen

      Hej Pernille og selv tak 🙂

      Jeg ville have støbt den på en gang, men løb tør for cement og måtte støbe den af 2 omgange.
      Så svaret må være, ja man kan støbe den af flere gange 🙂

      Generelt vil jeg nok mene at det er bedst at gøre den på en gang, så vidt jeg ved bliver støbninger bedst hvis det gøres i en omgang.

      Mvh
      Jens Peter

      Besvar
  • Sikke et fint projekt og sikke veldokumenteret beskrivelser gennem dine besvarelser på de mange spørgsmål.
    Noget jeg dog ikke har kunne læse mig til er hvor længe før du tænder op før den når den rette temp. Og hvad er den?
    Jeg er også nysgerrig på hvordan lågen af træ fungere i forhold til varmeudslip og revner?
    Tilslut kunne jeg også godt tænke mig at hørere om du har et bud på hvad prisen er løbet op i?

    På forhånd tak

    Andreas

    Besvar
    • Jens Peter Sørensen

      Hej Andreas
      Tak for din kommentar, dejligt at nogen læser med 🙂

      Når der skal laves pizza, tænder jeg op ca 3 timer før.
      Jeg bruger ofte at hælde en grillstarter fuld briketter ind i midten af ovnen.
      Når briketterne er ved at være brændt ud eller ca 1,5 time før vi skal i gang, fylder jeg asketræ i ovnen, brug aldrig nåletræ!
      Bålet ligger i midten af ovnen, får lov at brænde godt og jeg fylder brænde på når flammerne er ved at at være væk.

      Når ovnen når ca 500° i toppen, brænder den gamle sod fra sidst af, det giver en vældig sort røgsky – så er den ved at være klar.
      Jeg måler ofte ca 600° i toppen (ikke udenpå) og bunden rammer tit over 450°.

      Trælågen er kun på når jeg ikke bruger ovnen, det ville ikke holde ret længe med ild i ovnen 🙂

      Størrelser/højder osv har jeg fundet på nettet, der er nok copyright på det meste så dem tør jeg ikke sætte ind.
      Men så vidt jeg husker skal højden på åbningen være ca 60% af ovnens højde og indløbet ca 1/3 af ovnens dybde.
      det må du hellere læse lidt om på nettet selv.

      Prisen tja 🙂
      Jeg har brugt 200 L Perlite, kostede ca kr. 400
      2 poser hvid cement, tror de kostede ca kr 100 pr stk.
      Ildfaste klinker fandt jeg på DBA til en fin pris, husker ikke prisen.
      Træ til understel osv er gammelt træ fra kæmpepaller, hele huset grill huset inkl gulvet er bygget af 2 paller 🙂

      Besvar
  • Thomas Englund

    Hej Jens Peter,

    Jeg er ved at lægge an til at bygge en pizzaovn i perlit, men er ret bestemt på at skorstenen skal laves af et lidt tungere Isokern enkeltmoduler (3 stk.) fremfor en stålskorsten.

    Hvad er din erfaring med hvor stærk kammeret er, lavet i Perlitbeton?

    De mursten du har sat i indgangen til din pizzaovn, er det almindelige, eller mener du, at det bør være ildfaste sten? (jeg vil helst lave almindelige mursten, i sorte, men om varmen er for høj, også ved udgangen hvor stenene sidder?

    Mvh. Thomas

    Besvar
  • Jens Peter Sørensen

    Hej Thomas og taK fordi du læser med.

    Jeg ville ikke turde stille Isokærn direkte på Perliten, jeg tror simpelt hen ikke det kan bære vægten.
    Hvis man skal bruge Isokærn ville jeg lave hele indløbet af mursten.

    Mine mursten er varmefaste sten, om det er nødvendigt ved jeg ikke helt.
    NU er jeg hverken murer eller brandmand 🙂
    Men jeg kan læse mig til at mursten er brandklasse A – højeste/bedste klasse, de bliver brændt på teglværket ved 1.000 – 1.200 grader

    Den højeste temperatur jeg har målt er ca 650 grader, så næste jeg jeg bygger en ovn bliver det sandsynligvis med hårdtbrændte teglsten i indgangen.

    Held og lykke med projektet – den kommer til at vække glæde i hele familIen 🙂

    Besvar
    • Thomas Englund

      Hej igen, og tak for svar!

      Jeg tror jeg re-tænker, og laver indgang i ildfaste sten med ildfast mørtel 🙂 og murer isokern skorstensmodul med i indgangen, så er jeg nok helgarderet…

      Vh Thomas

      Besvar
  • Ib Raakilde

    Hej Jens Peter.
    Jeg kunne godt tænke mig at hvide hvilken størrelse Diameter skorstenen har og hvordan den sr sat fast i ovnen

    Besvar
    • Jens Peter Sørensen

      Hej Ib

      Tak fordi du læser med.

      Skorsten er et helt almindeligt Ø160 spiorør (ventilationsrør).
      Sikkert ikke det bedste til at tåle varmen, men det har fungeret i doft3 år nu.

      Røret sidder ikke fast på ovnen, jeg har blot sat en overgang fra Ø160 til Ø200 mm på, som sidder tæt ned mod ovnen.
      Jeg turde ikke sætte røret ned i ovnen, tænker røret udvider sig mere end ovnen og jeg var bange for at ovnen skulle flække.

      Hvis du ser på billedet kan du se, at røret blot er sat fast med et monteringsbånd i spæret.

      Har du flere spørgsmål, skriver du bare igen.

      Besvar

Skriv et svar til Jens Peter Sørensen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *