Rejsegilde og varme på huset

I fredags fik vi afholdt rejsegilde, et af de få hvor der er vinduer og varme på huset.
Kibæk VVS nåede at få sluttet jordvarmepumpen til sidst på formiddagen, så vi kan få tørret huset ud ved hjælp af billigere varme end hvis der var blevet sat et par 9 kW blæsere ind – det kan vi godt li’ 🙂

Her efter ca 2 døgn er gulvet blevet varmet op og der er ved at være 20 graders varme i huset.

Vi er nu ejere af en ismaskine, se røret med is dækning, og for første gang også ca 100L alkohol i form af den Isopropyl der cirkulere ud i jorden som kuldebære. Læs videre “Rejsegilde og varme på huset”

Mureren er igang med facadesten

Mandag gik Skolding Murer Forretning i gang med at mure facadesten op.

Jeg måtte derfor lige ud mandag aften og trække et 5×1,5 kabel fra den kommende tavle i værkstedet og frem til lysstyring over den kommende terasse.

Det var ved at gøre mig mere skaldet eller i bedste fald gråhåret!
Under vores sommer tur til Gendarm Stien, gik vi tilfældigvis forbi en udendørs udstilling hos Egernsund Teglværk; hvor vi fandt den sten vi ville have.
En flot lysgul sten, med en lille smule spil i farverne,Egernsund 2.1.30 Varm Gul blødstrøget mursten.

Læs videre “Mureren er igang med facadesten”

Billeder indefra

De fleste billeder og beretninger har været af det udvendige, men nu er der også gang i den indvendige del af huset.

Der er monteret damspærre og opsat forskalling op i hele huset, det bliver godt nok tæt sådan et BR2015 hus; alt er tætnet med noget der mest af alt minder om blå elefantsnot.

Intego har været i gang, der er monteret målerskab på bagsiden af værkstedet og opsat gruppetavle i bryggerset.

Vi venter mest på de sidste 2 skillevægge, som porebeton montøren ikke ville sætte op på grund af fave for vindskader. Med lidt held kommer det sammen med varmepumpen i starten af næste uge. Læs videre “Billeder indefra”

Tag og vinduer II

Efter ca 8 timer med 7 tømrer og en kran på  pladsen er de store glaspartier og taget lagt på huset og carport/værksted.

De havde jo ganske vist snydt som tv køkkenet og lavet taget hjemmefra, men alligevel er det fedt at tagkonstruktion og isolering lagt på og det er tørt.

De store glaspartier i stue, kontor og køkkenet er kranet ind på plads, men er trods alt ikke sat endeligt på plads, det bliver de sikkert i morgen 🙂 Læs videre “Tag og vinduer II”

Klargøring til tag

Næste step på vejen mod huset på Bakkeskoven 16 bliver at få lagt taget på, vinduer sat i og dermed lukket huset.

Vi var idag en tur forbi K2 Husets værksted i Ikast, hvor tømrene samler tag kassetterne før de skal kranes på plads på bagmurene.
En for mig at se  god løsning, særligt til vinterbyggeri, da taget bliver samlet og isoleret i et tørt miljø.
Mandag bliver de lagt på plads og der bliver brændt tagpap på samme dag, så der kommer ikke meget vand ind i tagkonstruktionen. Læs videre “Klargøring til tag”