Bag- og indermur er på vej op

Jeg var forbi byggepladsen i går aftes, 26 januar, hvor jeg kunne se at der var leveret Ytong porebeton, pænt læsset af på soklen.
Jeg havde en forventning om at de ville begynde at montere porebeton på mandag, der skal vel lige skur- og toiletvogne på pladsen.

Men igen blev vi glædeligt overrasket, de har været igang idag og de har da ikke siddet stille ret længe af gangen.

Begge gavle var muret i noget der ligner fuld højde og på nær skillevæggen mellem stue og kontor, var nederste blok på alle indervægge monteret. Læs videre “Bag- og indermur er på vej op”

Så er der støbt gulve

Så kom der beton på matriklen, vejret er tørt og det er tøvejr – mere kan vi næppe ønske os til vores vinterbyggeri.

Som vi efterhånden er forvent med, holdt J.C. Belægning og Sokkel deres plan og har idag fået støbt gulvvene til vores nye hus.
Pladsen er ryddelig og der er fyldt sand omkring soklen, det bliver en forholdsvis let opgave at lægge belægning og træterasse; når den tid kommer….

Først et lille panoramabillede:

Og en timelapse af byggeriet indtil nu, klippet ligger henne på Youtube.
Som det kan ses er vejret til tider lidt udfordrende, men det lader J.C. belægning og sokkel sig ikke påvirke af.

Læs videre “Så er der støbt gulve”

Klar til støbning af gulve

Vejret har heldigvis valgt at ændre sig og det til vores fordel!
Fra at der i sidste uge var truet med streng frost hele denne uge, er det skiftet til at det er tøvejr fra idag og så langt vejrudsigten rækker!

Det er forholdvist heldigt, da der gerne skulle komme en byge beton til støbning af gulve.

Planen var at støbe under alle omstændigheder, VVS manden ville have monteret en elpatron på gulvvarmen hvis frosten holdt fast.
Det passer mig fint at det ikke bliver aktuelt, en elpatron i en uges tid på et uisoleret betongulv – et forsigtigt gæt fra mig var kr. 500,- pr dag……….. Læs videre “Klar til støbning af gulve”

Der tegner sig et omrids af noget godt

Til trods for en uge med et vejr der burde holde alle indendørs, er der stadig fuld gang i J.C. Belægning og Sokkel – de er gjort at noget ganske særligt.

Det har regnet, blæst en halv pelikan og i ugens slutning været frostvejr, men de holder planen.
Der er gravet stikledninger, disponible rør til el og andre ting, terrænregueret, sokkel er støbt og de er ved at være færdige med at isolere gulvet.
VVS manden har været forbi pladsen og har lagt rør til vand i badeværelser, køkken og til værkstedet.

En enkelt nabo har iøvrigt bemærket at vi (jeg) får gadens største værksted og har erklæret det som garagebajer mødested! Læs videre “Der tegner sig et omrids af noget godt”

Sandpude på vej

Entreprenøren er i fuld gang med at fylde det hul han selv brugte mandag og tirsdag på at grave.

Vi er lidt spændte på hvor meget sand der skal fyldes i, hvor meget jord vi kan bruge til terrænregulering og hvor meget vi er nød til at få kørt væk.

Nu er det så blevet frostvejr, i skrivende stund fryser det ca 8 °C, det må godt lige blive tøvejr så der skal støbes tirsdag/onsdag i uge 2 2017.

Weekenden bliver tilsyneladende kold, men det skulle blive varmere når støberiet skal påbegyndes. Læs videre “Sandpude på vej”

Udgravningen er i gang

Så kom der gang i sagerne, J.C. Belægning og Sokkel er gået i gang.
Den store Volvo fik sving i gravearmen og der blev flyttet noget jord, det er imponerende at se en maskinfører, som kan betjene sådan en gravemaskine som om det var en forlængelse af hans egne hænder.

På førstedagen af vores byggeprojekt fik de gravet ud til hele huset og rettet af til indkørsel, det afgravede er bunket op i  topjord (skod jod), råjord og muld. Topjorden bliver kørt væk, da det mest er enggræs og andet ubrugeligt, råjorden og mulden bliver på Bakkeskoven 16 og bruges som terrænregulering. Vi skal dog lige passe på da vores sø er naturbeskyttelseszone, så vi må ikke komme for tæt på søen og risikere at få smidt jord ud i søen. Læs videre “Udgravningen er i gang”